Stor succes med Stand Up Paddling i Ringsted Kajakklub
15. august 2017Ringsted Kajakklub (RIKA) har fået stor succes med den helt nye sportsgren Stand Up Paddling, der er blevet introduceret på Haraldsted sø for nylig.
– Vi har haft de nye aktiviteter med i kommunens Sommersjov-katalog og interessen for at være med har været meget stor, fortæller klubbens formand Jan Christensen.
Ringsted Kajakklub råder over 6 boards, og på de to Sommersjovdage har klubben haft mere end 25 børn på vandet til Stand Up Paddling og kajak.
– Vi har boards til både børn og voksne, og vi kan allerede nu love, at der kommer flere gratis prøvedage i Stand Up Paddling fremover, lover Jan Christensen.
Det er Friluftsrådet og Ringsted Kommune, der har været med til at finansiere udstyret til det nye aktivitetstilbud.
Et medlemsskab for voksne koster årligt 600 kr. for voksne og 300 kr. for børn, hvis man går hen og bliver bidt af sporten.
[wppa type=”content” album=”8″][/wppa]