Danmark Padler: Prøv kajak og SUP gratis 4. juni 2023 på Haraldsted sø
7. maj 2023Ringsted Kajakklub (RIKA) inviterer til åbent hus under Danmark Padler søndag den 4. juni 2023. Kom og prøv en rotur på Haraldsted sø og find ud af, om kajak eller SUP er noget for dig. Tilmeld dig her
Har du nogensinde ønsket at opleve Haraldsted sø fra en ny vinkel? Så er Danmark Padler arrangementet det perfekte valg for dig! Uanset om du er på udkig efter en afslappende tur langs bredden eller en udfordrende kajakoplevelse, har vi alt det udstyr og ekspertise, du har brug for.
Naturen er det bedste sted at finde ro og balance. Derfor tilbyder vi en kajaktur på Haraldsted sø, hvor du kan nyde den smukke natur og samtidig finde indre ro. Er du klar til at tage på eventyr på Haraldsted sø?
Vores erfarne instruktører glæder sig til at vise dig den fantastiske sø – men husk forhåndstilmelding er påkrævet.
Prøveturene i Ringsted Kajakklub (RIKA) ligger således:
Kajakhold 1: kl. 13.00 -14.45
Kajakhold 2: kl. 15.00 – 16.45
SUP-hold 1: kl. 13.00 -14.45
SUP-hold 2: kl. 15.00 – 16.45
Det er gratis at deltage, og klubben stiller nødvendigt udstyr til rådighed. Alle kan være med, også selvom du aldrig har prøvet det før. Du skal blot tilmelde dig på linket her. Tag gerne din ven eller nabo med.
Husk også et komplet sæt skiftetøj for du kan risikere at blive våd.
På kajaksiden kan du til arrangementet prøve både turkajakker og havkajakker. Vi råder også over all round hardboards, touring hardboards og raceboards.
Til kajak skal du kunne svømme 600 meter som voksen og 250 meter som barn. Til SUP skal alle deltagere kunne svømme 200 meter.
Du finder Ringsted Kajakklub (RIKA) i de sorte bygninger lige ved siden af dæmningen og udkigstårnet.
Vi du efterfølgende være medlem har vi mange ting at byde på:
Ringsted Kajakklub har et stort udbud af aktiviteter til alle aldersgrupper.
Kontingentet i Ringsted Kajakklub udgør i 2023 følgende:
- Børn og unge under 18 år: 500 kr.
- Unge 19-24 år: 500 kr.
- Voksne over 25 år: 750 kr
- Familie (husstandsmedlemskab) 1500 kr.
Vi tilbyder dig:
- Stor bådepark med havkajakker, turkajakker, kaproningskajakker og børnekjakker og på SUP-siden allround boards, touring boards og raceboards.
- Klubroning på Haraldsted sø 2 gange om ugen
- Kurser i teknik og sikkerhed
- Klubture til andet rovand
- Romaskiner og vægttræning