Vær med til at markere sæsonstarten 1/4 2023 kl. 11 med gratis grillpølser ..

13. marts 2023 Slået fra Af Jan Christensen

Foråret nærmer sig! Bestyrelsen glæder sig derfor til at byde alle velkommen til sæsonstarten lørdag d. 1. april 2023.

Programmet for dagen er som følger:

Kl. 11.00 Velkomststale v/ formanden

Derefter sæsonpræsentation ved formand Jan Christensen og næstformand/forkvinde Caroline Piper Hem.

Dernæst kigger vi sammen vores materiel igennem, rengør nogle både og laver lidt småreparationer på udstyret.

Når det praktiske arbejde er klaret, byder klubben på en grillpølse eller to med tilbehør og drikkelse i og ved RIKA eller Ringsted Sportsfiskerforenings klubhus (afhængig af vejret) . Ønsker man anden/egen forplejning er man meget velkommen til selv at medbringe denne. Vi opstiller 2 x grill på dagen.

Kl. 13.00 skydes sæsonen i gang

Fællestur for frigivne roere, hvis vejret er til det. Der er i begrænset omfang mulighed for denne dag at låne våddragter af klubben. Ellers er egen våddragt påkrævet. Er du ikke frigivet, så starter klubroningen op primo maj måned.

Vi glæder os til at se dig og din familie til sæsonstarten!

Husk forhåndtilmelding på dette link af hensyn til forplejningen ved markeringen af sæsonstarten d. 1/4 2023.