Åben pigecamp for alle piger 22. – 23. august 2020

30. juli 2020 Slået fra Af Jan Christensen

DIF OG #ALWAYSLIKEAGIRL CAMP I RINGSTED – SKAL DU MED?

Ringsted Kajakklub og De grønne pigespejdere i Vigersted/Kværkeby har også i 2020 fået tilskud til at- oprette en #ALWAYSLIKEAGIRL CAMP. Vi inviterer derfor ca. 15 piger i alderen 12-16 år på sjove og gratis oplevelser. Du vil få en T-shirt og nogle produkter fra vores sponsor.

Ses vi til #ALWAYSLIKEAGIRLCAMP ved Haraldsted sø? Inviter gerne din veninde med – vi har 15 pladser. Det koster ikke noget at deltage!

TID og STED: Lørdag den 22. august kl. 10 til søndag den 23. august kl 13.00 Tilmelding skal ske her før 18. august. Du skal have svømmefærdigheder. Vi forholder os til de aktuelle COVID-19 anvisninger fra myndighederne.

Campen afholdes for at inspirere pigerne og vise dem, at man sagtens kan fortsætte med at dyrke idræt og udeliv selvom man bliver teenager . De skal opleve idræt og fællesskab og gerne have mulighed for at danne netværk på tværs. Vi har fokus på at vi får nogle nogle sjove og lærerige timer. Vi vil præsentere pigerne for aktiviteter både på søen og på land såsom SUP (Stand Up Paddleboard), kajak samt udeliv og spejder lignende aktiviteter. Der vil også være nogle overraskelser.

Medbring: godt humør, sovepose, liggeunderlag, sportstøj, badetøj og håndklæder, skiftetøj og overtøj alt efter vejrudsigten, toiletsager m.m.

Mødested: ved RIKAs (Ringsted Kajakklubs) containere ved dæmningen Haraldsted Langsø, Ejlstrupvej 162-164, 4100 Ringsted

Programmet kort:

Lørdag

Kl 10:00 Velkommen, Aktivitet

Frokostpause 12-13, Aktivitet

Pause 15-15.30, Aktivitet

Aftensmad 18-19:00

Aftenhygge med bål eller film – alt efter vejret: Overnatning indendørs, i telt ( eller derhjemme hvis man helst vil det)

Søndag

Morgenmad 08:30-09:15, Aktivitet

Pause 10:45-11:00,

Aktivitet 11:00-12:15.

Frokost 12:30

Vi afslutter søndag ca. kl 1300 med et Tak for denne gang! Spørgsmål kan rettes til Sanne Madsen Gruppeleder ved De grønne pigespejdere i Vigersted/Kværkeby 7190 6609, sanne.xmadsen@gmail.com

Tilmelding til campen sker her

OBS: Såfremt vejret viser sig at være helt uegnet til færdsel på søen, kan vi blive nødt til at afkorte eller aflyse arrangementet med kort varsel.