Indbydelse til Stand Up Paddling kursus for begyndere 25. maj 2026 – Ringsted Kajakklub
7. maj 2026
Tid: Mandag d. 25. maj 2026 kl. 10–14 (2. Pinsedag)
Sted: Ringsted Kajakklub (RIKA), de sorte bygninger ved dæmningen
Svømmekrav: Du skal kunne svømme 200 meter
Alder: Voksne og unge over 15 år
Instruktører: Bo og Jan
Vi stiller alt nødvendigt udstyr til rådighed – dog ikke våddragt, som er valgfri at medbringe.
Pris: 750 kr. for kursus og årsmedlemskab 2026
Betalingsinfo fremsendes efter tilmelding.
Tilmelding senest d. 23/5 2026 via linket her
Betaling til klubbens bankkonto reg. nr. 1551. Kontonummer: 11134394. I feltet bemærkninger anføres SUP-kursus og for- og efternavn.
Kurset kan også betales via kajakklubbens Mobile Pay 50 755
Du skal selv medbringe
- To sæt ekstra sportstøj/træningstøj
- Håndklæde og skiftetøj
- Egen forplejning (madpakke, energibarer m.m.)
- Drikkelse
- Evt. egen våddragt, hvis du har en
Du skal regne med at komme i vandet flere gange under øvelserne.
Hvis du bruger briller, anbefales en brillesnor. Du kan købe en på kurset for 20 kr.
Formål med kurset
SUP IPP1‑kurset skal opmuntre og motivere til sikkerhed og ansvarlighed på vandet, og give dig en introduktion til de mange muligheder og gode oplevelser, der følger med Stand Up Paddling.
Du lærer grundlæggende håndtering og kontrol af boardet, sikkerhed på vandet og opbygning af tryghed i både board og vand – alt sammen under hensyntagen til udstyr, natur og miljø.
Kurset foregår i beskyttede forhold og overvejende fladt vand.
Kursusindhold
- Løfteteknik og vandadgang
- På- og afstigning, isætning og landgang
- Fremadpadling
- Baglænspadling
- Standsning
- Padling i 8‑tals formation
- Fejetag / 360° pivot‑turn
- Sidelænspadling
- At holde retningen
- Balancefærdigheder
- Sculling for støtte
- Støttetag
- Tryghed i vandet
- Kæntring m.m.
- Sikker bugsering/bæringer
- Udstyrslære
Inkluderet
- SUP‑kursus (IPP1)
- Mulighed for deltagelse i klubbens aktiviteter efter kurset i resten af sæsonen
Ugentlig klubroning, ture og øvrige arrangementer
- (Roningen stopper i oktober)
Vi glæder os til at se dig til en hyggelig og lærerig dag på vandet.
Ringsted Kajakklub
Ejlstrupvej 164, 4100 Ringsted
ringstedkajakklub@live.dk
